"Hvor mange bleer skal jeg bruge?" Det spørgsmål får jeg igen og igen, og det er helt forståeligt hvorfor.
Selv om der er rigtig mange gode grunde til at skifte til stofbleer, er der mange forældre der kigger på økonomi før alt andet. Antallet af bleer du køber, afspejler direkte opstarts omkostningen, ved at skifte fra engangs bleer til stofbleer, og er derfor en vigtig faktor, når man som familie skal beslutte sig.
Desværre er der ikke nogen gylden regel, som passer til alle families behov, men der er nogle simple beregninger! Denne udregning giver dig hvor mange ble skift du har brug for, hvor mange du så vil købe er op til den enkelte preferencer.
Her er hvad du skal bruge for at udregne dine behov;
Hvor ofte vasker du dine bleer?: V
Hvor lang tid tager det for dem at tørre?: T
hvor mange bleer bruger du på en dag?: B
Antal bleskift = (V+T) * B
FX: Min søn bruger 6 bleer pr dag, jeg vasker dem hver 3. dag, og de er tørre og klar til brug dagen efter. Jeg skal bruge;
(3+1)x6 = 24 ble skift.
Så det antal jeg skal bruge, er så jeg kan skifte min søn 24 gange. Dette kommer selvfølgelig an på det valg du træffer når du skal ud og købe stofbleer.
Du skal være opmærksom på hvilken type ble, materiale, design og mærke du bruger. For at sænke antallet af bleer du skal bruge, kan du læse mere om dette på vores blog "Hvordan reducere jeg antallet af bleer jeg skal bruge".